
Rasmus Sort
Hvem er jeg?
Jeg er erfaren sanger og musiker og spiller til bryllupper, konfirmationer, fødselsdage og andre arrangementer. Jeg optræder både solo med klaver og sang og med mit band, Boogie Nights.
Jeg har en uddannelsesbaggrund fra Syddansk Musikkonservatorium som rytmisk sanger og har spillet til hundredvis af arrangementer, siden jeg var teenager.
Mit repertoire spænder bredt og kombinerer de klassikere, de fleste kender og holder af, med nyere og aktuelle hits. Musikken tilpasses altid arrangementet – hvad enten det handler om at skabe den rette stemning under middagen eller få gang i dansegulvet senere på aftenen.
Jeg er bosiddende i Sønderjylland og kører til arrangementer i det meste af Jylland og på Fyn.
Se de forskellige muligheder længere nede på siden, eller kontakt mig for et uforpligtende tilbud.
Hvad leder I efter?
4 måder at skabe den rette musikalske ramme - hver for sig eller som én samlet løsning fra vielsen til sidste dans
Et særligt indslag
En særlig sang til en særlig begivenhed



Nogle øjeblikke fortjener mere end ord. En sang kan samle rummet, vække minder og sætte en personlig ramme om den begivenhed, I ønsker at fejre.
Jeg kan blandt andet synge ved indgangen til en vielse, efter en tale, under en reception eller som en særlig overraskelse til en fødselsdag eller konfirmation.
Hvilke sange kan man synge til et bryllup?
Oftest er de bedste sange dem, der betyder noget for modtageren af indslaget.
Har I allerede en særlig sang, tager vi udgangspunkt i den. Ellers hjælper jeg gerne med at finde et nummer, der passer til personen, øjeblikket og den stemning, I ønsker.
Her er nogle sange, som fungerer smukt i en enkel version med sang og klaver:
-
Lyse nætter – Alberte
-
Du er – News
-
En drøm om et menneske - Aphaca
-
Can’t Help Falling in Love – Elvis Presley
-
Heaven – Bryan Adams
-
You’re Still the One – Shania Twain
Sangtime
Fælleskab, fortællinger og musikalske minder
En sangtime samler gæsterne om gode melodier, fællesskab og historier, der vækker minder. Det er et nærværende indslag, hvor alle kan være med – uanset hvor meget eller hvor lidt man normalt synger.
I kan vælge en klassisk sangtime med udgangspunkt i
Højskolesangbogen. Jeg sammensætter et varieret udvalg af sange og fortæller undervejs lidt om deres historie og betydning, inden vi synger dem sammen.
Sangtimen kan også gøres helt personlig og tage udgangspunkt i jeres egne sange. Det kan være musikken fra ungdommen, sangen fra jeres første dans eller melodier, der er knyttet til særlige mennesker og minder.
Inden arrangementet taler vi om sangene og historierne bag dem. Jeg binder det hele sammen til en varm og personlig stund, hvor gæsterne inviteres med på en musikalsk tur gennem jeres liv.

Stemningsmusik
Baggrundsmusik til bryllup og andre begivenheder

Dinnermusik, baggrundsmusik, stemningsmusik... Kært barn har mange navne. Fælles for dem alle gælder det, at formålet er at skabe en god og afslappet stemning, hvor gæsterne kan nyde hinandens selskab uden at blive forstyrret.
Med et bredt repertoire, der spænder fra klassiske evergreens til moderne hits, sørger jeg for, at musikken altid passer perfekt til lejligheden. Uanset om det er en intim middag, en reception eller en festlig begivenhed, stræber jeg efter at skabe en atmosfære, der gør jeres arrangement til en mindeværdig oplevelse.
Jeg spiller ikke skålesange, men kan være behjælpelig med at spille til indslag, hvis det er aftalt på forhånd.

Boogie Nights er festbandet til jer, der ønsker livemusik, fællessang og masser af energi på dansegulvet.
Vi spiller de største hits på tværs af årtier – fra velkendte klassikere til aktuelle favoritter – og tilpasser musikken til selskabet og stemningen i rummet. Med mange års erfaring fra bryllupper, firmafester og andre arrangementer ved vi, hvordan festen bygges op, så gæster i alle aldre får lyst til at være med.
Vi medbringer professionelt lyd- og lysudstyr og sørger for den musikalske del af aftenen, så I kan koncentrere jer om at nyde festen.
Se videoer, repertoire og meget mere på

Festmusik


Priser og booking
Ingen fester er ens, og mulighederne for at sammensætte forskellige musikalske løsninger til din fest er mange. Derfor kan det være svært at sætte en fast pris på forhånd, da det bl.a. afhænger af kørsel, arrangementstype, mængde af udstyr mm. Priserne herunder er derfor et udgangspunkt, men tøv ikke med at kontakte mig på booking@rasmussort.dk og jeg vender tilbage hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud.
I din mail må du gerne fortælle lidt om:
-
Dato
-
Lokation
-
Spilletidspunkt
-
Arrangementstype
-
Ønske til indslag (en sang som gave, festmusik, stemningsmusik - eller en kombination af flere)
Priseksempler:
-
En sang i gave: Fra 3.500,-
-
Festmusik v. Boogie Nights: Fra 19.500,- (3 sæt á 45 minutter eller 2 sæt á 70 minutter)
-
Stemningsmusik: Fra 4.000,- (4 timers musik)
-
Sangtime: Fra 3.500,-
Kontakt






